Medarbejdervalgte i bestyrelsen: sikkerhedstesten, fortroligheden og kollegerne

Når bestyrelsen behandler en sikkerhedstest, sidder de medarbejdervalgte medlemmer med en særlig udfordring: de kender resultatet som bestyrelsesmedlemmer, men går dagen efter tilbage til kolleger, der måske selv var en del af testen. Svaret på, hvordan dobbeltrollen håndteres, hviler på et enkelt udgangspunkt: i bestyrelseslokalet er den medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem på lige fod med de andre, med samme pligter og samme tavshed. Rollen som valgt af kollegerne giver en særlig viden at bidrage med, men ikke en ret til at bringe fortrolige oplysninger videre.

Samme rettigheder, samme pligter

I kapitalselskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne efter selskabsloven § 140 ret til at vælge medlemmer til det øverste ledelsesorgan. Bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation siger i § 20, at medarbejderrepræsentanter har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer.

Det betyder, at den medarbejdervalgte deltager i tilsynet med, at der er de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, og i vurderingen af, om direktionens opfølgning på testen er forsvarlig. → Bestyrelsens tilsyn Det betyder også, at den medarbejdervalgte har ret til at stille spørgsmål og til at få det materiale, de øvrige medlemmer får. Teksten er ikke juridisk rådgivning, og jeres vedtægter og forretningsorden kan indeholde regler, der har betydning.

Tavshedspligten gælder også over for kollegerne

Selskabsloven § 132 siger, at medlemmer af bestyrelsen ikke uberettiget må videregive, hvad de under udøvelsen af hvervet har fået kendskab til. Et testresultat med oplysninger om svagheder i virksomhedens systemer er et oplagt eksempel på den slags viden. Bestyrelsens forretningsorden kan også have regler om tavshedspligt, og loven nævner i § 130 tavshedspligt som et af de emner, forretningsordenen bør overveje.

For den medarbejdervalgte kan det være svært i praksis. Kolleger kan spørge direkte, hvordan testen gik, eller om nogen er blevet udpeget. Et svar som “det er drøftet i bestyrelsen, og ledelsen orienterer om det, der kan siges” er ikke at holde noget skjult. Det er at respektere, at det er virksomheden, ikke det enkelte medlem, der beslutter, hvad der fortælles. Hvordan den beslutning kan træffes, er beskrevet i → Hvem i virksomheden skal kende resultatet?

Når testen omfatter medarbejderne

En test kan omfatte mere end systemer. Ledelsen kan beslutte at afprøve, hvordan medarbejderne reagerer på en falsk e-mail, et telefonopkald eller en fremmed i receptionen. Her har den medarbejdervalgte en særlig viden om kulturen på arbejdspladsen, og den viden er værdifuld, når bestyrelsen drøfter testen.

Den medarbejdervalgte kan blandt andet bidrage med spørgsmål som disse:

Formålet · er testen sat op for at lære noget om rutiner og uddannelse, eller kan den bruges til at vurdere enkeltpersoner?
Information · får medarbejderne at vide på forhånd, at der kan komme en test, og hvad der sker bagefter?
Resultatet · bliver det præsenteret samlet, eller kan enkelte personer genkendes?
Samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentant · er de inddraget efter de aftaler, der gælder på arbejdspladsen?

Spørgsmålene er ikke indsigelser. De hjælper bestyrelsen med at sikre, at testen giver et brugbart svar uden at skade tilliden. Ledelsens overvejelser om test af adfærd er samlet i → Kan en test sige noget om medarbejdernes sikkerhedsadfærd?

Uden at komme i klemme

Klemmen opstår, hvis den medarbejdervalgte føler sig forpligtet til at advare kolleger, før en test af adfærd går i gang, eller til at fortælle, hvem der klikkede på et link. Begge dele vil være at bringe fortrolig viden videre, og det første kan gøre testen værdiløs.

Den bedre vej er at bruge pladsen i bestyrelsen til at påvirke rammerne, mens de besluttes. Hvis den medarbejdervalgte mener, at en test er tilrettelagt, så den kan skade tilliden, skal det siges på mødet. Selskabsloven § 128 giver et medlem, der er uenig i en beslutning, ret til at få sin mening indført i protokollen. Så er uenigheden synlig, og den medarbejdervalgte behøver ikke at løse den uden for mødet.

Bekendtgørelsen siger i § 21, at medarbejderrepræsentanter er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for området. Hvad det konkret betyder i en given situation, er et spørgsmål til egen organisation eller rådgiver.

Hvad kollegerne kan få at vide

Det er bestyrelsens og direktionens opgave at sørge for, at medarbejderne får relevant information. Bekendtgørelsens § 57 lægger på det øverste ledelsesorgan i selskaber med medarbejdervalgte medlemmer at sørge for gode informationskanaler til medarbejderne om selskabets forhold.

For en sikkerhedstest kan det være en kort besked om, at testen er gennemført, hvad den overordnet viste, og hvad virksomheden gør nu, uden detaljer om svagheder, der endnu ikke er rettet. Den medarbejdervalgte kan foreslå, at en sådan besked bliver en del af planen. Så er der noget at henvise til, når kollegerne spørger. → Ingen syndebukke

Et tænkt eksempel

En produktionsvirksomhed med to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får forelagt en plan, hvor en sikkerhedstest også skal afprøve, om medarbejderne reagerer på en falsk e-mail. Den ene medarbejdervalgte spørger, om resultatet bliver opgjort pr. afdeling eller pr. person, og om der er en plan for opfølgning med undervisning. Direktøren foreslår opgørelse pr. afdeling og en fælles orientering bagefter. Bestyrelsen godkender planen med den ændring.

Efter testen spørger en kollega i kantinen, om det var dem, der klikkede. Den medarbejdervalgte svarer, at resultatet ikke er opgjort pr. person, og at ledelsen orienterer alle på næste fællesmøde. Mere siger den medarbejdervalgte ikke, og det behøver kollegaen heller ikke at vide.

Det skal I lade være med

At advare kolleger om en kommende test · det er fortrolig viden og kan gøre testen værdiløs.
At videregive resultater, der kan identificere personer · heller ikke i den bedste mening.
At tie på mødet og tale bagefter · indsigelser hører til i bestyrelsen og evt. i protokollen.
At se sig selv som kollegernes repræsentant i bestyrelseslokalet · pligterne er de samme som de øvrige medlemmers.
At undlade at foreslå en orientering af medarbejderne · så står den medarbejdervalgte alene med spørgsmålene.

Hvad kan og ikke kan konkluderes

Den medarbejdervalgte kan bidrage med viden, som andre medlemmer ikke har, og kan påvirke, hvordan en test af medarbejderne tilrettelægges og formidles. Tavshedspligten gælder dog over for alle uden for bestyrelsen, også kollegerne. Hvordan regler om tavshed, beskyttelse og orientering anvendes i en konkret situation, afhænger af selskabets forhold og bør afklares med egen rådgiver eller organisation.

Tjekliste for det medarbejdervalgte medlem

☐ Kender jeg forretningsordenens regler om tavshedspligt?
☐ Har jeg stillet mine spørgsmål til testens formål og opgørelse på mødet?
☐ Er det aftalt, hvad medarbejderne får at vide, og hvornår?
☐ Er min eventuelle uenighed ført til protokol?
☐ Ved jeg, hvad jeg kan svare, når kolleger spørger?

Kilder

Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20/03/2025: § 115, nr. 2, om procedurer for risikostyring og interne kontroller; § 128, stk. 2, om retten til at få en afvigende mening indført i protokollen; § 130, stk. 2, om tavshedspligt som emne i forretningsordenen; § 132 om tavshedspligt for bestyrelsesmedlemmer; § 140 om medarbejdernes ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer.
Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber, BEK nr. 344 af 30/03/2012: § 20 om samme rettigheder, pligter og ansvar; § 21 om beskyttelse som tillidsrepræsentanter; § 57 om informationskanaler til medarbejderne.

Senest gennemgået: oktober 2026.